Arsenals teenager indrømmer, at han har haft problemer med at finde formen i denne sæson, men en startplads i Arsenal forpligter, og derfor er den unge englænder klar til at vise sit værd på søndag i Caling Cup-finalen mod Chelsea.
Grundet sin plads i den engelske VM-trup i Tyskland i sommers, har Theo Walcott været en ombejlet herre, efter skiftet fra Southampton til Arsenal.
I den seneste tid har der været langt mellem snapsene for Theo Walcott, men i Carling Cuppen har den unge landsholdsspiller vist, at han er den rette mand for fremtiden. Derfor valgte Arsene Wenger at lade Walcott sidde over mod PSV i tirsdags, så han kunne blive klar til finalen mod Chelsea.
“Fansene er fantastiske, men det er hårdt, fordi man bare vil spille. Men jeg er kun 17 år, og jeg spiller på førsteholdet i Arsenal, muligvis verdens bedste klub,” udtalte Theo Walcott om sin plads på holdet.
“Jeg har lang vej endnu. Mit neveau i mine optrædener er faldet lidt, men jeg arbejder hårdt til træning og i hver kamp, og så knokler jeg for at få en startplads mod Chelsea på søndag.”
Theo Walcott er udset som Thierry Henrys fremtidige afløser, og disse forventninger kan han passende indfri, når han på søndag spiller sin største kamp indtil videre i sin karriere.
Læs optakten til Carling Cup-finalen her.
Skriv et svar