Historien om Christian Poulsen fortsætter sydpå. Det var tid til luftforandring for landsholdsspilleren, der havde slået sit navn fast hjemme i Danmark og i nabolandet Tyskland. En ny liga, en ny spillestil og nye udfordringer ventede for den stærke midtbanespiller. TotalBold.dk bringer her anden del af historien om Christian Poulsen.

I juni 2006 udløb kontrakten med tyske Schalke 04. Spekulationerne om, hvor karrieren skulle fortsætte var sat i gang, og medierne sendte ham til diverse klubber i blandt andet Italien, hvor AC Milan skulle være klar. Det hele endte med, at Christian skrev kontrakt med de forsvarende UEFA Cup-mestre, Sevilla, fra Spanien. Efter fire gode år i tysk fodbold mente Christian, det var tid til forandringer, og det fulgte der bestemt med til skiftet til spansk fodbold. Landsholdsspilleren er rigtig glad for sit valg.

”Jeg tror, det er meget godt med lidt luftforandring, og at prøve noget nyt en gang i mellem, og det følte jeg efter fire år rigtig gode år i Tyskland. Jeg synes, det var spændende at prøve noget nyt, og det er Sevilla i hvert fald, så det har jeg været glad for. Jeg tror det er vigtigt, at man spiller og at man er glad for, hvor man er. Det er også vigtigt, at træneren tror på en.”

Den første opgave for Christian og hans nye klub var den europæiske Super Cup. Det var en kamp mod FC Barcelona, som Sevilla vandt hele 3-0. En bedre start kunne man næsten ikke ønske sig, men det skulle blive endnu bedre. Da sæsonen 2006/2007 var færdigspillet stod Sevilla som vindere af UEFA Cuppen for andet år i træk, vindere af Copa del Rey og vindere af den Spanske Super Cup. Den første sæson i det spanske er også en af de ting, som Poulsen udpeger som en af de største oplevelser i sin karriere. Mesterskabet med FCK bliver også fremhævet, men det er med landsholdet, at den hidtil største oplevelse skal findes.

”Jeg vil sige, at mesterskabet med FC København var meget specielt, og så også sidste år med Sevilla, hvor vi vandt en masse, det var også spændende at prøve. Men først og fremmest vil jeg sige de to slutrunder, jeg har været med til med landsholdet, specielt VM 2002. Det tror jeg, er den største oplevelse fodboldmæssigt – også sådan oplevelsesmæssigt.”

Hans far, Anker Poulsen, glæder sig også over sin søns succes i Sevilla, men mener fortsat, at han spillede bedst i Schalke.

”Hvis man skal måle det på titler, så vil jeg sige Sevilla. Der har han vundet UEFA Cuppen, men rent personligt synes jeg, at Christian klarede sig bedst i Schalke.”

Sæsonen bød dog også på personlig succes. Efter de første måneder i Sevilla blev Christian kåret som sommerens køb i Spanien af Spaniens største sportsavis, Marca. Derudover blev han igen udtaget til Årets hold og han blev den første, som blev kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark to år i træk, da han igen i 2006 fik hæderen. Netop den pris betyder meget.

”Det er da en kæmpe ære, og jeg er utrolig stolt over at blive nævnt som det. Det har jeg været utrolig glad for. Jeg tror da også, at det er noget, man vil kigge tilbage på og være stolt over, når man bliver lidt ældre og er færdig som professionel fodboldspiller. Det er noget, jeg er meget glad for.”

Succesen fortsatte altså i Spanien. Men selv de bedste spillere går ikke igennem en hel karriere uden modgang. Heller ikke Christian Poulsen. Den 2. juni 2007 skulle det danske landshold møde Sverige i en vigtig EM-kvalifikationskamp i Parken. Christian var naturligvis en del af det hold, som skulle forsøge at besejre ærkerivalerne. Kampen blev dog en usædvanlig forestilling.

Sverige var efter under en halv times spil allerede foran med 3-0, og det hele så meget sort ud for de danske drenge. Men et fantastisk comeback bragte Danmark ind i opgøret igen, da Daniel Agger, Jon Dahl Tomasson og Leon Andreasen med en scoring hver fik udlignet, så kampen var helt lige igen. I kampens 89. minut gik det dog helt galt. Christian sendte et knytnæveslag i maven på den svenske angriber, Marcus Rosenberg, efter en nærkamp i det danske straffesparksfelt, hvor bolden ikke var i nærheden. Kampens dommer, Herbert Fandel, tildelte Christian det røde kort, og dømte samtidig straffespark til Sverige. Denne kendelse fik en dansk tilskuer til at løbe ind på banen, og slå ud efter Fandel, der fik hjælp af en række danske spillere. Som konsekvens heraf fløjtede Fandel kampen af. Det hele endte med, at Danmark blev taberdømt med cifrene 0-3 samt at den næste kamp skulle spilles uden tilskuere og de sidste hjemmebanekampe skulle spilles en bestemt afstand fra København. Det der skulle have været en festaften endte i stedet som en sort dag for dansk fodbold. Christian havde en hovedrolle i, at det endte som det gjorde, og han ærgrer sig over det, der skete.

”Det var i hvert fald ikke smart gjort, og hvis man ser tilbage på det, så var det måske den kamp, der var allermest fokus på, også selvom det ikke var sket. For det var ligesom lokalopgøret mod Sverige. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over det, der er sket, men det er egentlig ikke noget, jeg tænker så meget over mere. Jeg er selvfølgelig stadig ærgerlig over det, men jeg kan jo ikke rigtig gøre det om. Jeg bliver nødt til at se fremad.”

Der fulgte naturligvis en masse debat og omtale af episoden efterfølgende. FC Københavns Carsten V. Jensen mener ikke, at det decideret har styrket Christian, men det har været en klar øjenåbner for landsholdspilleren, der ikke blev sat af holdet på grund af episoden.

”Det har helt klart været en øjenåbner for Christian. Der var en masse dyndinger efter kampen, hvor han selvfølgelig har lært, hvor grænsen går, og hvor den selvfølgelig burde gå. Jeg tror ikke, at det decideret har styrket ham.”

Christians far, Anker, fortæller, at sønnen før i tiden havde problemer med sit temperament, og at han stadig ikke er sluppet helt fra det. Det kan måske være noget af forklaringen på, hvorfor han reagerede som han gjorde den aften i København. I det hele taget har Christian ikke ændret sig meget som spiller i løbet af sin karriere, mener faderen.

”Han var meget som han er i dag. Da han begyndte at spille 11-mandsfodbold, blev han placeret på den centrale midtbane, hvor at han skulle være den defensive af de to på den centrale midtbane. Så rent placeringsmæssigt på banen har han ikke ændret sig. Christians temperament har ændret sig en smule, men ikke ret meget. Nogle gange kunne han før i tiden godt finde på at ”koge over”. Det er han blevet bedre til at styre med alderen, men han kan stadigvæk godt finde på det.”

Det var vigtigt for Christian at ligge episoden bag sig og komme videre. Han forklarer, at det er vigtigt at holde fokus, når man skal videre fra en nedtur og koncentrere sig til træningen.

”Man er fokuseret på træningen, om at man skal gøre det godt og meget fokuseret på, at hvis man træner godt, så spiller man mange gange også bedre i kampene. Så i de perioder, hvor det ikke går så godt, er man ekstra fokuseret på at gøre det godt til træning.”

På trods af episoden i Parken kan man ikke komme udenom, at Christian havde en fantastisk sæson i Sevilla. På det danske landshold var succesoplevelserne dog få. Danmark er nu gået glip af de sidste to slutrunder, hvilket har skabt utilfredshed. Det meste af kritikken har været berettiget, mener Christian, der dog føler, at holdet nu er på rette vej.

”Der har været meget kritik, og meget som også har været berettiget, fordi vi desværre ikke har kvalificeret os to gange i træk nu. Men jeg håber selvfølgelig, at vi kan vende det nu og jeg føler, at vi er på rette vej. Jeg håber også, at jeg kan være en del af det fremover, og vi forhåbentlig kan kvalificere os til VM 2010. Det er det, vi alle sammen satser på. Jeg håber selvfølgelig også, at vi kan få vendt stemningen omkring landsholdet, så folk forhåbentlig kan være stolte af det danske landshold.”

Det er ikke lang tid siden, at anden sæson i det spanske sluttede, men ikke med helt samme succes. Sevilla endte på 5. pladsen i Primera Division, men var meget tæt på kvalifikation til Champions League. I europæisk sammenhæng var der heller ikke så meget at råbe hurra for, da Sevilla blev sendt ud af Champions League af Fenerbahce i 1/8-finalen. Men Christian er stadig glad for sit skifte til den spanske liga, hvor presset har været større. Han beskriver sin karriere som en proces, hvor han hele tiden har fået lov til at spille på et højere og højere niveau.

”Der har da klart været en forskel på de forskellige lande. I Spanien er der mange flere tilskuere, og man kan godt mærke, at der er mere pres på. Det gælder også i Bundesligaen. For mit vedkommende har det været sådan en proces. Jeg har hele tiden fået lov til at spille på et højere og højere niveau, og jeg er langsomt kommet op på et lidt højere plan. Igennem den udvikling har jeg selv udviklet mig fodboldmæssigt. Så det har passet meget godt i forhold til, hvor jeg var på det tidspunkt.”

Christian kan lide spillet i både den tyske og den spanske liga. Selvom han ikke selv er den mest tekniske spiller, så er det alligevel den tekniske fodbold, som han er størst tilhænger af, og gerne vil være en del af.

”Jeg synes, at der bliver spillet rigtig god fodbold i Tyskland. Men det er sjovt at se, hvordan de helt store spanske klubber som Barcelona og Real Madrid kan spille. Så jeg vil sige, at selvom jeg ikke selv er den mest tekniske spiller, så er det den tekniske fodbold, som jeg bedst kan lide at se, og som jeg også gerne vil være en del af. Vi prøver også at spille teknisk fodbold på landsholdet, så det er det, jeg foretrækker.”

Tilværelsen i det spanske behager altså Christian, og det er ikke utænkeligt at det er i Spanien, at karrieren fortsætter. Danskeren har stadig kontrakt med Sevilla, men er blevet sat i forbindelse med flere storklubber i Spanien. Det meste er dog bare rygter, fastslår Christian, der dog føler sig smigret af at blive sat i forbindelse med sådanne store klubber.

”Meget er det er bare rygter, men hvis der kommer noget konkret, så er det vigtigt først at begynde at tænke over det. Men det er da klart, at det er smigrende at læse i de spanske aviser, at de skulle have interesse i en. Jeg tror også, at alle gerne vil spille i en af de helt store spanske klubber, eller bare en af de helt store klubber i verden. Men der er et stykke fra rygter til at det virkelig bliver konkret. Så tiden må vise, om der er hold i nogen af de ting, eller om det meste bare har været avisrygter.”

Christians far, Anker, tror, at hans søn drømmer om at spille i en af de spanske storklubber. Kunne faderen bestemme, ville han gerne se sin søn i en Barcelona-trøje i fremtiden.

”Jeg tror, han drømmer om at spille i en af de helt store klubber i Spanien. Her tænker jeg på Barcelona og Real Madrid. Jeg så gerne at Christian på et tidspunkt forlader Sevilla til fordel for en af mine egne favoritklubber, FC Barcelona.

Lige nu har Poulsen det godt i Sevilla, men han vil ikke afskrive et skifte væk fra klubben. Hvis en af de helt store klubber melder sig på banen er han klar til at høre, hvad de har at tilbyde, og så tage det derfra.

”Jeg er meget glad for at være i Sevilla, men det siger lidt sig selv, at hvis en af de helt store klubber viser interesse, så vil man da høre, hvad de har at sige, og hvad de gerne vil.”

Tiden vil vise, om Christian forlader Sevilla denne sommer. En ting er dog sikker. Selvom han ikke skulle ende i en af Spaniens eller verdens største klubber, så har han i en alder af 28 år opnået meget. Selv er Christian meget ydmyg, men han ligger ikke skjul på, at han er glad for de beslutninger, han har truffet i sin karriere og for den hæder, han har modtaget. Hjemme i Asnæs er der også stolthed at spore. Hans far har altid drømt om, at hans søn kunne nå langt, men det var ikke noget, som han turde sætte sin lid til.

”Jeg har drømt om det, men det er ikke noget jeg turde regne med. Selvom jeg godt vidste at hans talent ville række langt, så havde jeg aldrig turde regne med at han ville komme så langt.”

Her slutter historien om Christian Poulsen for nu. Der er dog ingen tvivl om, at Christian vil skrive flere kapitler i sin karriere i fremtiden. Lige meget om det bliver i Sevilla, i en anden spansk klub eller et helt andet land.