Fra starten og mere end 100 år frem i tiden har fodbolden været spillet på amatørniveau uden pengenes indflydelse på spillet har været af afgørende betydning. Men med den stadig stigende interesse for fodbolden – bevægede denne sig over mod professionelle tilstande i 1970’erne. For dansk fodbold kom professionalismen ind i 1978, da der blev givet tilladelse til ”kontraktfodbold”.

Til at starte med havde denne nye tilstand ikke den store indflydelse på spillerne på banen og lønudvikling var ikke væsentlig, men udviklingen i samfundet og fodboldens omverden har specielt i det seneste årti gjort, at der har været en eksplosiv økonomisk vækst inden for fodbolden. En udvikling, som både har haft positive og negative effekter.

Gennem to dele, vil vi synliggøre hvilken effekt, det kan have på klubber, at få tilført et hav af penge, samt hvilken effekt det har, når man har en ledelse, som ikke har et begreb om økonomisk styring. I denne første artikel vil vi sætte spotlight på de klubber, hvor økonomien for et godt ord har sejlet.

Og sejlet har økonomien gjort i efterhånden mange klubben – både hos danske og udenlandske klubber, til trods for at nogle af klubberne tidligere har været væsentlige spillere i deres respektive ligaer, så er det alligevel gået grueligt galt for flere af disse klubber på grund af ”fodfejl” i baglandet. For at illustrere dette, vil vi nedenfor redegøre for to tidligere storklubbers fatale nedture, grundet økonomisk rod.

Leeds United Football Club

Leeds United FC er en af de klubber, som i et par omgange har været dominerende i den engelske fodboldverden. Leeds oplevede sin første storhedsperiode med Don Revie som manager i 60’erne og 70’erne, da de vandt flere trofæer i England og i europæiske turneringer. Den bedste sportslige periode var formentlig i slutning af 1990’erne og starten af 2000-tallet, da Peter Ridsdale var formand, mens David O’Leary var manager. Ridsdale satsede i høj stil på, at Leeds skulle blive Englands bedste hold og gøre sig gældende i de europæiske turneringer. For at komme helt op i toppen investerede Ridsdale derfor i gode, men løntunge spillere som Rio Ferdinand, Robbie Keane, Olivier Dacourt og Mark Viduka. Dermed tegnede fremtiden lys, troede alle.

Men Ridsdale havde i sin iver på succes handlet med hovedet under armen. Han havde investeret i langt flere midler, end hvad forsvarligt var. En del af budgetterne krævede nemlig deltagelse og succes i Champions League, hvilket ikke er en økonomisk forsvarlig måde at handle på og det skulle også vise sig at være skæbnesvanger for Leeds. I 2001 blev Leeds nemlig blot nummer fire i ligaen, hvorfor kvalifikationen til Champions League kiksede. Dette var starten på den nu seks år lange økonomiske og sportslige krise for den tidligere storklub.

Først forsøgte klubben at redde skindet ved at sælge holdets forsvarsprofil Rio Ferdinand til konkurrenterne fra Manchester United, men dette var ikke nok og spillere som Paul Robinson, Aaron Lennon, James Milner og Alan Smith måtte også forlade klubben i et forsøg på at lukke hullerne i klubkassen.

Dette fik selvfølgelig indflydelse på banen og i 2004 måtte Leeds sige farvel til Premier League. Leeds var kommet ind i en ond cirkel og i endnu et forsøg på at redde sig ud af sine økonomiske besværligheder solgte man i 2004 både sit træningsanlæg og hjemmebanen Elland Road. Dermed håbede klubbens trofaste fans, at man skulle gå bedre tider i møde, men de økonomiske forhold var fortsat noget rod og dette blev videreført til banen.

Det betød, at Leeds i sæsonen 2006/07 måtte bukke under for konkurrenterne i The Championship og måtte dale ned til den 3. bedste række for første gang i klubbens historie. Men dermed sluttede kvalerne ikke. Optakten til den nye sæson blev endnu en periode med frustrationer for klubben og dens fans.

Af positive elementer så fik Ken Bates købt klubben tilbage fra KPMG, som tidligere har administreret klubben, men fodboldforbundet var endnu ikke overbevist omkring klubbens økonomi og licensen til professionel fodbold hang i en tynd tråd. Forbundet gav dog til sidst Leeds licensen med en straf til følge – nemlig at starte sæsonen med 15 point. Klubben ankede, men uden held.

Leeds United FC har dog fået noget at glæde sig over. Med danske Casper Ankergren på målet har klubben fået en fantastisk start på den nye sæson og her i starten af november 2007 ligger klubben på en femteplads i ligaen med 32 point, hvilket blot er to point efter førerholdet Swansea City. Uden straffen havde klubben ligget på en sikker førsteplads, men klubben bobler af optimisme og kortsigtede målsætning er klar. De skal tilbage til The Championship hurtigst muligt.

BV Borussia Dortmund

Borussia Dortmund er for mange en ”naturlig” del af Bundesligaen, men det har været tæt på, at forretningen bag holdet fik ødelagt dette. Klubben er en af de mest succesrige tyske klubber gennem tiderne, men i de seneste år har de ligeledes været ”ofre” for dårlig økonomisk styring. Inden for de sidste 15 år har klubben opnået følgende titler:

• 1993: Finalist i UEFA Cuppen

• 1995: Bundesliga – tysk mester; tysk Super Cup-sejr

• 1996: Bundesliga – tysk mester; tysk Super Cup-sejr

• 1997: Champions League vinder; sejr i Intercontinental Cuppen

• 2002: Bundesliga – tysk mester; finalist i UEFA Cuppen

Med dette CV burde Dortmund have grundlaget til at være en af de dominerende faktorer i den tyske bundesliga, men sådan er det ikke.

Efter finaledeltagelsen i UEFA Cup-finalen i 1993 fik Dortmund en stor sum penge på grund af et specielt honoreringssystem for deltagelsen, og det gjorde det muligt for klubben, at købe gode spillere med deraf følgende gode resultater. Ved årtusindskiftet blev klubben børsintroduceret som den første i Bundesligaen. På trods heraf tabte klubben penge i de følgende år som følge af dårlig økonomisk ledelse, og man var nødt til at sælge stadionet.

Da klubben i 2003 ikke nåede ret langt i Champions League, var Dortmund på randen af økonomisk ruin, hvor klubbens aktier faldt 80 % i værdi. Samtidig måtte spillerne gå 20 % ned i løn. Klubben skal i denne svære periode være meget taknemmelige for dens ”fortsat” trofaste fans. Dortmund har år efter år et af de højeste tilskuertal hjemme og de er uden tvivl med til at holde klubben kørende.

Efter sæsonen 2002/2003, hvor Dortmund sluttede som 3’er i ligaen er det gået støt ned for dem med følgende placeringer:

I indeværende sæson ligger Dortmund efter 16 kampe nummer ni med seks point op til europæiske deltagelse. De sidste sæsoner og indeværende sæson bærer stort præg af mange usikre præstationer, hvor man i den ene kamp taber stort til et af bundholdene og så i runden efter spiller lige op med ligaens magtfaktor, Bayern München.

Meget af dette skyldes det økonomiske roderi, hvor flere af klubbens tidligere profiler har forladt klubben enten fordi, man ikke har kunnet honorere spillernes lønkrav eller fordi, der er kommet tilbud, som klubben ikke har kunnet sige nej til i henhold til dens store lån.

Opsummering

Konklusionen må være klar for alle klubber, når man ser på de to historier. Det er umådeligt vigtigt, at have styr på forretningen bagved fodboldholdet. Du kan have et af de bedste mandskaber i Europa og have succes for en kort periode, men hvis du mister din realitetssans og tror alt (titler/succes) kommer til dig sæson efter sæson og sætter dine økonomiske kalkulationer derefter, så lever man en farlig tilværelse og det kan få fatale konsekvenser på lang sigt. Konsekvenser, der ikke blot rammer klubben, men som rammer flere (tusind) fans, som i nogle tilfælde kun har klubben som deres eneste lyspunkt i en måske ellers trist hverdag.

Skrevet af Morten Jensen