TotalBold.dk’s skribent, Philip Blüdnikow, har kigget Danmarks VM-kvalifikationsgruppe efter i sømmene. Han giver blandt andet sit bud på, hvilken opskrift, der skal sikre Danmark en VM-slutrunde-billet.

Der har nok været betænksomme miner ude i Fodboldens Hus ved Brøndby Stadion, da det i november måned sidste år stod klart, at Danmarks fodboldlandshold var dalet så langt ned på FIFA’s verdensrangliste, at holdet først ville være at finde helt nede i tredje seedningslag, da der d. 25. november i Durban i Sydafrika skulle trækkes lod til VM-kvalifikationsgrupperne forud for VM 2010. Degraderingen til det tredje seedningslag gjorde nemlig, at det danske landshold måtte forberede sig på at skulle spille rollen som tredjefavorit i kampen om en plads ved VM i Sydafrika, når hold som Tyrkiet, England eller Rusland ved siden af forhåndsfavoritten fra lag 1 kunne blive trukket op af bowlen fra lag 2. En plads, som Danmark i mange år ellers sad på via udmærkede resultater. Og efter lodtrækningen, som havde parret Danmark med Albanien, Ungarn, Portugal og Sverige, så var dommen fra de fleste fodboldinteresserede også meget klar: det bliver meget svært for Danmark at kvalificere sig til VM 2010. Men undertegnede mener faktisk, at chancerne er ganske gode i forhold til, hvor mørke de ellers er blevet lagt ud til at være.

Det ville selvsagt være en katastrofe for det danske landshold at gå glip af en slutrunde for tredje gang i træk, efter kvalifikation til både VM 2006 og EM 2008 glippede. Men når man skimmer Europas kvalifikationsgruppe 1 igennem, så er det tydeligt, at der reelt kun bør være én eneste tvekamp og udfordring for Danmark i gruppen: Sverige.

Vores kære naboer, som vi jo så famøst også mødtes med i spillet om at komme til EM i Schweiz og Østrig, er dem kampen om andenpladsen i gruppen skal stå med, da Portugal må formodes at løbe med den direkte kvalificering, mens hverken Malta eller Albanien og kun til nøds Ungarn, bør volde vanskeligheder. Og så står spørgsmålet tilbage; hvem er stærkest af de to nationer? Danmark eller Sverige? På basis af det kollektive suk af ren fodboldpessimisme, som blev udsendt efter lodtrækningen var færdig, skulle man tro, at Sverige er en alt for uoverkommelig modstander for et dansk landshold, som i de senere år er slumpet længere og længere hen i en tilstand af middelmådighed og mangel på vindermentalitet.

Men det samme problem gælder for det svenske landshold med en landstræner i Lars Lagerbäck, som i de senere år i stigende grad er blevet kritiseret for sit arbejde. Det svenske hold spiller kedeligt, monotont, er defensivt orienteret og formår på ingen måde at skabe en fodboldkamp, går kritikken på. Det kom i hvert fald også til udtryk under EM i fodbold, hvor Lagerbäcks mandskab røg ud efter tre vage præstationer mod Grækenland, Spanien og Rusland. Spillet var pinligt uopfindsomt og uinspireret, og efter slutrunden meddelte anfører Fredrik Ljungberg, at han var færdig med landsholdet.

I hans sted valgte Lagerbäck gamle Henrik Larsson som ny kaptajn, hvilket må betegnes som et tvivlsomt valg i betragtning af, at EM tydeligt viste, at han stadig har visse kvaliteter, men slet ikke er den angriber, som han var for seks eller syv år siden. Samtidig har han hele to gange meldt sit afbud til landsholdet for siden at vende tilbage, hvilket gør, at der må sættes spørgsmålstegn til hans engagement frem mod en slutrunde, der ligger to år ud i fremtiden. Her vil han have nået den pæne alder af 39 år. Svenskerne er dog tilsyneladende ikke selv utilfredse med valget, da 77 % af 33,688 personer har stemt god for Larsson som anfører i en afstemning på den svenske avis, Aftonbladets hjemmeside. Men at en 37-årig bliver valgt til anfører viser også noget om et landshold, som godt kunne trænge til en foryngelseskur.

Flere af spillerne har passeret de tredive, og selvom spillere som Anders Svensson, Daniel Andersson og Alexandersson indiskutabelt har masser af kvalitet, var det måske på tide for Lars Lagerbäck at køre nye og yngre folk ind. Netop Lagerbäcks hang til at bruge den gamle garde har også skabt utilfredshed hos en spiller som Olympique Lyons offensive kreatør, Kim Källström, der i tydelig frustration over hans evige bænkplads på landsholdet, på trods af at være sikker starter hos de syvfoldige franske mestre, har udtrykt, at han kraftigt har overvejet et landsholdsstop i en alder af blot 25. Det er altså heller ikke guld og grønne skove hos det svenske landshold, som også må siges at være inde i en bølgedal.

Når man tager et kig på de andre hold i Danmarks gruppe, så er Portugal indiskutabelt favorit til at løbe med førstepladsen og den direkte kvalifikation til VM i Sydafrika. Selvom de ikke vandt EM på trods af favoritstatus ved siden af Tyskland, som de netop blev slået ud af i en underholdende kvartfinale, er holdet i den rette alder til også at kunne kæmpe med om guldet i Sydafrika. Træner Luis Felipe Scolari er nu taget til Chelsea, og i stedet har den relativt uerfarne Carlos Queiroz, mangeårig assistenttræner for Alex Ferguson i Manchester United, overtaget.

Han står med Europas formentligt teknisk dygtigste fodboldhold, som emmer af klasse på alle positioner. Han skal dog sørge for at få pillet de sidste usikkerhedsmomenter ud af målmandsposten og stabiliseret forsvaret, der har masser af gode spillere at vælge imellem, men som mangler sikkerhed. Udover portugiserne er der hold som Albanien og Malta. Ingen af holdene burde volde problemer. Albanerne kan dog godt bide fra sig på hjemmebanen i hovedstaden, Tirana, hvor de traditionelt klarer sig relativt godt, men selv her burde Danmark kunne vinde, ligesom man også gjorde det i kvalifikationen til VM i 2006.

Maltas semiprofessionelle tømrere og elektrikere er indiskutabelt blandt Europas dårligste landshold, og bør være tre sikre point både ude og hjemme. Deres største aktiv er den lille og hurtige angriber, Michael Mifsud, der til dagligt spiller i den næstbedste engelske række. Det var i øvrigt ham, som scorede til 1-0 for Malta, da de tilbage i 2001 tabte knebent med blot 2-1 mod Danmark i Parken, hvor det kun fem minutter før tid lykkedes Ebbe Sand at score det endelige sejrsmål.

Tilbage står Ungarn, der ved siden af Sverige må regnes som Danmarks værste modstander i kampen om andenpladsen. Ungarn havde utvivlsomt verdens bedste landshold i starten af halvtredserne, hvor man formåede at spille treogtredive kampe i streg uden nederlag, indtil man i 1954 tabte 3-2 til Vesttyskland. Desværre var det bare VM-finalen, hvor østeuropæerne endelig viste sig at komme til kort. Efter VM fortsatte det ungarske landshold bare med at vinde og vinde, indtil landet i 1956 blev invaderet af deres sovjetiske storebror, Sovjetunionen, der i et forsøg på at sætte en stopper for de optøjer, der ulmede i landet, satte ind med kampvogne.

Det fantastiske landshold med navne som Puskás, Kubala og Kocsis med mange flere blev spredt for alle vinde, og Ungarn formåede aldrig at finde fordums storhed. Man var stadig jævnligt med til slutrunderne op gennem tresserne og halvfjerdserne, men fra firserne af var det også slut og det ungarske landshold dalede stille og roligt ned blandt Europas ringeste. Nu er man under Erwin Koemans ledelse ved at arbejde sig op igen med en acceptabel position som nr. 50 på verdensranglisten og med flere udmærkede spillere på holdet. Anfører Zoltan Gera har i flere sæsoner været en ganske habil central midtbanespiller i England, først for West Bromwich Albion og nu Fulham, Szabolcs Huszti er én af profilerne hos Hannover 96 i Tyskland og Martin Fulöp er en ganske stabil keeper. De er dog stadig et hold, der ligesom Malta og Albanien skal slås både ude og hjemme.

Altså er vejen til VM ikke så svær for Danmark, som det ellers er blevet udlagt som. Morten Olsen skal sørge for at finde en grundstamme af spillere, der spiller hver gang, og samtidig skal de dumme pointtab mod de mindre nationer elimineres. Og endelig, den vigtigste af alle, skal kampene mod de direkte modstandere i gruppen vindes. Ifølge en udregning af Berlingske Tidende, har Danmark i løbet af de seneste års kvalifikationskampe vundet én ud af 12 top-opgør mod de andre favoritter i kvalifikationsgrupperne til blandt andet VM og EM. Blot én ud af 12. Det er alt, alt for lidt, hvis man gør sig forhåbninger om at komme til VM i 2010. Men hvis Sverige kan besejres i de indbyrdes opgør, samtidig med, at der også hentes point i de andre kampe, så kan vejen til en andenplads og play-off-lodtrækning være banet. Det ser overkommeligt ud, og vejen til VM er måske slet ikke så lang igen.