TotalBold.dk’s skribent, Ronni Bødker, har kigget dybt i historiebøgerne. Ud fra disse har han udarbejdet en top-20-liste over de mest loyale spillere. Vi bringer her plads 14-10.

14. Billy Liddell

10. januar 1922

Skotland: 28 kampe / 6 mål (1942-1955)

Liverpool FC: 534 kampe / 228 mål (1939-1961)

Placering: Fløj

William Beveridge Liddell, som han blev døbt, kom til verden i den lille by Townhill i nærheden af Dunfermline i Skotland i 1922. Han var den ældste af seks børn.

Som ung spillede han både rugby og fodbold, men det var i fodbolden, han havde talentet, hvilket gjorde, at han Lochgelly Violet FC hentede ham. Her spillede han som ungdomsspiller indtil Sir Matt Busby, der på daværende tidspunkt var forsvarsspiller for Liverpool FC, anbefalede ham til cheftræner George Kay. Dette endte med at Liverpool snuppede ham i 1938, foran klubber som Partrick Thistle og Hamilton Academical, dog på en ungdomskontrakt det første år.

I 1939 fik han så sin første professionelle kontrakt med Merseyside-klubben, med en ugentlig løn på £3. Hans uofficielle debut kom i en kamp i 1940 mod Crewe Alexandria, men der skulle gå yderligere seks år før den officielle debut kom, hvilket selvfølgelig skyldtes den krig, der verserede på daværende tidspunkt. Og først den 7. september 1946 fik han sin første ligakamp for klubben, hvilket skete i 7-4-sejren over Chelsea FC, en kamp hvori han scorede to mål.

Hans karriere i Liverpool stoppede efter sæsonen 1960/61, med et nederlag på 1-0 til Southampton som sidste kamp på førsteholdet. Derudover blev der spillet en testimonial-kamp, for at markere hans 22 år i klubben, en kamp mellem Liverpool og International XI. Hans allersidste kamp var dog en reserveholdskamp mod Blackburn den 29. april 1961, en kamp, hvor han scorede et af sit holds fem mål.

På landsholdet blev det til 28 kampe for Skotland med seks mål til følge. Han deltog ikke ved VM i 1954 i Schweiz, fordi han var blevet siet fra efter en 3-3 kamp mod Wales, og kom først tilbage til landsholdet fire kampe efter VM-slutrunden. Han er til dato en af bare to spillere, der har været udtaget til et British XI-hold to gange – 1944 og 1955.

Billy Liddell er en af de største spillere, som har været i Liverpool. Dette vises ved at han som reel midtbanespiller, er den fjerde mest scorende spiller i klubben, kun overgået at koryfæer som Ian Rush, Roger Hunt og Gordon Hodgson. Størst af alt må dog have været hans kåring som den sjette bedste spiller i Liverpool nogensinde.

Denne kåring fandt sted i 2006, da 110.000 stemte på ”100 Players Who Shook The Kop”. De fem foran ham var (#5) John Barnes, (#4) Robbie Fowler, (#3) Ian Rush, (#2) Steven Gerrard og (#1) Kenny Dalglish. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at Jan Mølby blev nummer seksten i denne afstemning. Seneste hæder kom i november 2008, da han blev indlemmet i den skotske Hall of Fame.

Efter hans karriere brugte han meget tid på frivilligt arbejde, bl.a. deltog han i en velgørenhedskamp for Bankfield House Community Center i 1967. Kampen havde også deltagelse af blandt andre Ferenc Puskás. Derudover var han formand for Liverpool FC Support Club i en årrække.

I starten af 1990’erne fik han konstateret Parkinsons, hvorefter hans helbred begyndte at blive dårligt. Han døde den 3. juli 2001, 79 år gammel.

13. Roy Sproson

23. september 1930

England: 0 kampe / 0 mål

Port Vale: 761 kampe / 30 mål (1950-1972)

Placering: Centralforsvar

Roy Sproson holder i dag rekorden for flest kampe for Port Vale, med 837 optrædener for The Valiants. Af disse 837 kampe, var de 761 af dem i ligaen. I løbet af hans karriere blev det til 128 kampe i træk for klubben.

Hans første sæson i klubben var i 1950 og han forblev Port Vale-spiller indtil en skade satte en stopper for hans karriere i 1972. Men som den rigtige klubmand han var, forblev han i klubben, som træner.

Og bare to år efter hans karriere var stoppet, blev han hevet ind som midlertidig manager for klubben, for i april 1974, at blive udnævnt som fast manager for klubben. Denne post bestred han frem til han blev fyret i 1977 på grund af dårlige resultater.

Landsholdsmæssigt nåede han dog ikke så meget, da det aldrig blev til en udtagelse, hverken på A-landsholdet eller på ungdomslandsholdene.

Efter fyringen som manager arbejdede han i sin egen aviskiosk, hvor han var indtil han døde den 24. januar 1997, 66 år gammel.

Den dag i dag forsøger tilhængere stadig, at samle penge ind til at få rejst en statue af ham foran Port Vales hjemmebane Vale Park. Oven i det er en sidegade til stadionet blev opkaldt efter ham ”Roy Sproson Way”.

12. Uwe Kamps

12. juni 1964

Tyskland: 0 kampe / 0 mål

Borussia Münchengladbach: 390 kampe / 0 mål (1982-2004)

Placering: Målmand

I 1982 tiltrådte Uwe Kamps i Borussia Münchengladbach fra en amatørkontrakt med BV 04 Düsseldorf. Den 2. april 1983, altså i hans første sæson i klubben, blev det til debut på førsteholdet i en kamp mod Karlsruher SC, en kamp, der blev tabt 0-5.

På trods af dette blev det til tolv kampe i hans første sæson og tyve mål mod sig, heraf de ni mål i føromtalte kamp og sæsonens sidste kamp, 4-6-sejren over Borussia Dortmund.

Det blev dog aldrig til A-landsholdsdebut for Kamps. Til gengæld kan han prale af en bronze-medalje fra OL i Seoul i 1988 med det tyske OL-landshold.

Uwe Kamps har siden hans karrierestop i 2004 været målmandstræner i netop Borussia Münchengladbach.

11. Lev Yashin

22. oktober 1929

Sovjet: 74 kampe / 0 mål (1954-1967)

Dynamo Moskva: 326 kampe / 0 mål (1949-1971)

Placering: Målmand

Lev Ivanovich Yashin bliver stadig den dag i dag betegnet som den bedste målmand nogensinde, bedre end både Peter Schmeichel, Walter Zenga, Gordon Banks og dets lige.

Bemærkelsesværdigt er det at Lev Yashin faktisk også spillede ishockey i starten af hans fodboldkarriere. Dette foregik også hos Dynamo Moskva, med hvem han faktisk vandt en sovjetisk pokaltitel og blev nummer tre i det sovjetiske mesterskab.

Han er til dato den eneste målmand, der er blevet kåret som årets europæiske fodboldspiller. Han havde tilnavnet ”Den sorte edderkop”, fordi han altid spillede i sort tøj og angiveligt reddede så mange bolde at det virkede som om han havde otte arme.

10. Lars Høgh

14. januar 1959

Danmark: 8 kampe / 0 mål (1983-1996)

OB: 817 kampe / 0 mål (1977-2000)

Placering: Målmand

Lars Høgh var en del af dansk topfodbold fra hans karriere startede i 1977 og helt frem til den sluttede igen i 2000, alle årene som målmand i Odense Boldklub. Han var klubmand til det sidste og tog sågar turen med OB ned i 1. division. Det blev til hele 817 kampe i OB-trøjen, det højeste for en fodboldspiller i Danmark og dermed en klar klubrekord.

Han har rekorden for flest Gyldne Bur, altså årets danske målmand. Hele fem gange har han vundet den, det er én gang mere end legendariske Peter Schmeichel.

På landsholdet var han en del af det hold, der spillede VM i Mexico i 1986, og stod faktisk på mål i det famøse 5-1-nederlag til Spanien. Han deltog igen ved King Fahd-cup i Saudi Arabien i 1995, men blev skadet under denne turnering, hvilket betød, at Peter Kjær måtte tilkaldes.

Sidst deltog han ved europamesterskaberne i England i 1996. På de tretten år, han var en del af landsholdet, blev det kun til otte kampe især fordi, han det meste af tiden stod i skyggen af Peter Schmeichel, i øvrigt sammen med Mogens Krogh.

Lars Høgh er i dag målmandstræner for både Brøndby IF og for det danske landshold. Derudover har han firmaet Laudrup & Høgh med Brian Laudrup og sit eget firma Lars Høgh Coaching.